• Forum
      /  
    Off Topic
      /  
    Hyggekrogen
  • 09-08-2017 · 19:58 2827 visninger 21 svar
  • Denne tråd er over 6 måneder gammel

    Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

  • Hjælp til scooter

    Af Shtennek Giga Nørd
Hej drenger!

Så er det sgu tid til noget andet end computersnak. Denne gang er det nemlig om en scooter :D Har set et par gange, at der findes et par kloge hoveder til sådan noget herinde også, så nu prøver jeg! :D

Tror jeg er blevet taget godt og grundigt bagfra, ved køb af en scooter (Kymco Agility 50 4T), da jeg absolut ingen forstand har på det. Da jeg købte den, virkede el-starten ikke, og den kørte meget skidt i tomgang. Vedkommende jeg købte den af, sagde at det var bare en ny startermotor der skulle til, for el-start virkede. Så sådan en har jeg købt, og ligeledes monteret efter servicemanualens forskrifter. Men det virkede ikke. Da jeg havde prøvet nogle gange var det som om den fuldstændig mistede pusten, og jeg tænkte at det selvfølgelig nok bare var batteriet der så var dødt. Så jeg har købt et nyt og ladet det op - stadig samme problem.

Læste mig så frem til i manualen, at det kunne være karburatoren der var stoppet eller benzintilførslen dertil. Så disse to ting er også gennemgået, renset osv. Dette har heller ikke været problemet. Dog fandt jeg ud af, at "drænskruen" til benzinkaret i karburatoren (hedder det ikke det?) manglede, og tænker om det måske kan være det?
Først efter det kom jeg i tanke om noget så simpelt som tændrøret. Heldigvis gnister det fint, og scooteren vil også godt starte (efter lidt kamp) med kickstarteren.

Så nu står jeg og er lidt på bar bund; Næste ting der lige skal prøves er et nyt startrelæ. Heldigvis har en kammerat sådan et til at lægge som er spritnyt, og det har han sendt til mig.

Hvad tænker I problemet kan være her? Mine egne bud er som sagt startrelæ'et, og derefter mistænker jeg CDI boksen. Hvis ikke nogle af disse ting, så er jeg fuldstændig blank.

Efter hele denne smøre tænkte jeg, at jeg sgu nok hellere lige måtte gå det hele igennem for, at se om jeg kunne finde andre fejl/mangler. Og her ser jeg til min store rædsel et par ting, som nok ikke er helt efter bogen, men som jeg ikke kan finde noget svar til i servicemanualen. Så her kommer lidt billeder;

?[img]https://goo.gl/photos/CQxzxkxtuZkcb...]

Her er, hvad jeg tror er, benzinpumpen. Slangen jeg står med i hånden sidder derpå, men føre ingen steder hen? Er det normalt?

[img]https://goo.gl/photos/PWAXRsbcZFFsg...]

På ventildækslet sidder der ligeledes en slange, som ikke føre nogen steder hen? Har ladet mig fortælle at den skal sidde på luftfilteret, hvor der også er plads til den. Men kan det virkelig passe?

[img]https://goo.gl/photos/iB5DbmZB348qA...]
[img]https://goo.gl/photos/JELgrbvWGf3RX...]

Kickstarterakslen og kickstartertandhjulpet var fuldstændig kneppet - dette tror jeg dog skyldes at der ikke har været noget som helst smørrelse på dem. Og eftersom det kun var kickstarteren der virkede, og den skulle have lidt tæsk for at komme i gang, er skidtet blevet varmt som bare pokker og derfor gået til. Så her er også bestilt nyt.

[img]https://goo.gl/photos/qDLc5L3Sa9Z6k...]

Sidst men ikke mindst, og før jeg så det med kickstarteren, opdagede jeg dette, som jeg freaker en smule ud over. Afstanden mellem motorblokken og kickstarterskjoldet er enorm og der var ingen pakning. Tjekkede selvfølgelig hele vejen rundt, men det er kun oppe ved trinbrættet det gaber, hvilket desværre får mig til at tænke at skjoldet her er skævt - i så fald er det lige knapt 1500 der skal smides efter det. Spurgte ligeledes en kammerat om det ikke var sådan liiiiiige spændende nok, at der ikke var nogen pakning der. Men han sagde at det ikke var nødvendigt, hvilket jeg igen har lidt svært ved at tro, eftersom der jo gerne skulle være noget smørrelse derinde til diverse tandhjul?

Det blev sgu vist noget af en smøre. Men håber der er lidt kloge hoveder, der gider give sig tid til at læse og evt. komme med løsningsforslag :-)

/Kenneth

Giga Nørd
10-08-2017 19:33
INgen der har ideer? :D
Monsterbruger
10-08-2017 19:37
prøv scooter galleri?
Juniorbruger
10-08-2017 19:44
Ultrabruger
10-08-2017 19:52
Altså, er det bare El-start du gerne vil ha til at virke ?
Ultrabruger
10-08-2017 19:54
...
virker alt andet EL når du har sat tænding på svinet ?

Hvis ja, så er du nød til at måle dig frem, på mine gamle svin, var der en sikring et sted på ledningsnettet, måske kan det være den

CDI boksen, mener jeg kun har noget med tændingstidspunkete at gøre
Giga Nørd
10-08-2017 22:05
#3 Der er sgu ikke rigtigt nogen respons - har lavet en tråd der også :D

#4 Der vil jeg også lige prøve - tak :)

#5+6 Alt andet el på scooteren virker, ja. Og startermotoren kører også, når jeg trykker på knappen. Den formår bare ikke få scooteren i gang, og tapper i stedet bare batteriet for strøm.
Semi Nørd
10-08-2017 22:35
Den slange fra topstykket du nævner skal i luftfilteret som du også godt ved. Den sidder der for at ventilere hele krumtapshuset, og i det den gør det, vil der pr. automatik komme lidt oliedampe og dråber med, som ikke må ventileres til det fri, hvis man ellers vil følge miljøreglerne.
Semi Nørd
10-08-2017 22:38
Kickstarter skjoldet skal sidde HELT plant med blokken, og må ikke gabe på nogen måde. Jeg er rimelig sikker på at det også er grunden til at kickstarter og halvmånetandhjulene er smadrede da de ikke sidder ordenligt sammen. Der skal ikke være nogen pakning på kickstarter skjoldet. Der må absolut ingen olie komme derind, da det bare får kileremmen til at fedte.
Guru
10-08-2017 22:38
ALDRIG køb brugt scooter af privat.
Semi Nørd
10-08-2017 22:42
Det er heller ikke en benzinpumpe du har fingrene i, den slags klarer tyngdekraften for dig. Det er en vakuumhane, som lukker for benzintilførsel til karburatoren når motoren ikke kører. Jeg mener tilslutningen til slangen sidder på luftrøret mellem karburator og luftfilter, men hæng mig ikke op på det.
Semi Nørd
10-08-2017 22:49
Til elstarten: Der sidder et starterdrev nede ved kickstarteren, den skal hoppe ud når elstarteren kører, gør den det? Du kan tydeligt høre hvis el-starten får fat i motoren eller ej.
Giga Nørd
11-08-2017 08:32
#8 Super, så er dét i hvert fald bekræftet :-)

#9 Det er desværre også det jeg frygter lidt. I så fald er det lige en udgift på knapt 1500 for et nyt skjold -.-' Mht. olie/smørelse, så må der vel gerne komme minimale mængder derind - den nye kickstarter aksel og det nye kickstarter tandhjul kommer da i hvert fald med en form for smørelse påført, omend det er MEGET lidt :-)

#10 Det er så (desværre) en jeg kender meget godt, jeg har købt den af. Har så også konfronteret ham med de ting der er i vejen, hvor jeg bare bliver spist af med at det sgu nok er mig selv der har ødelagt den, at jeg skal tage mig sammen, og postulatet om, at havde jeg købt en brugt bil, ville jeg heller ikke ringe/skrive til sælger og brokke mig over, at jeg punkterede på vej hjem (hvordan han så end kan få den sammenligning til at gå op?)

#11 Så er jeg også blevet klogere dér :-) Mht. tilslutningerne, så har jeg faktisk ikke lige lagt mærke til hvor de sidder tilsluttet :)

#12 Den hopper fint ud, efter skift af el-startermotoren, ja :-
Giga Nørd
11-08-2017 22:36
#10 Jeg havde bare en forventning om, at når man købte en brugt scooter af sin lillebror, så var den også tilnærmelsesvis i orden. Det har det så vist sig ikke at være tilfældet.

Så jeg er blevet snydt for 2000kr af min egen bror, som ikke vil lade handlen gå tilbage, hjælpe med at udbedre fejlene eller noget som helst.
Semi Nørd
11-08-2017 23:24
#15
Sikke en bror at have..
Skriv endelig hvis du kommer videre, jeg har selv haft en Agility som jeg rodede meget med og den kørte perfekt, indtil der var nogle mørklødede drenge som prøvede at stjæle den..
Giga Nørd
12-08-2017 01:05
#16 Ærligt, så føler jeg en vis skam over at have sådan en bror :-/

En skam du ikke lige er her fra Nordjylland - ellers havde jeg givet en røvfuld værkstedsbajere, lidt kroner din vej osv. for at kigge på den og evt. fikse den.

Sjovt nok har jeg ingen problemer med selv at klare de her små justeringer der får sådan et dyr til at kører ordentligt. Men at skulle skille sådan en motor ad (som jo egentlig er ret simpelt, hvis man følger manualen).. Det kan jeg simpelthen ikke holde styr på xD

Men tror jeg er nået til den konklusion, at den bliver solgt, måske som reservedele, og så køber jeg nok en helt ny i stedet. Der ved man trods alt hvor man kan gå hen, såfremt noget skulle gå i ged.

Så det var dyre lærepenge fra sin bror -.-"
Semibruger
12-08-2017 06:11
Ville egentlig undlade at kommentere, da jeg ikke har rodet med scooter i snart 10 år, men jeg vil lige give det et forsøg.

1. Normalt er der en ekstra slange for at motoren kan suge vakuum, og lettere trække brændstof fra tanken og ned i karburatoren. Jeg ved ikke hvor den skal sidde på en Agillity.

2. Ja, det kan sagtens passe. Da jeg var knægt pillede vi den af "for at den fik kold luft". Er ragende ligemeget om den sidder på eller ej.

3. Har du selv svaret på. Skift det og sørg desuden for, at ventildækslet sidder ordentlig på, da du ellers risikerer slør fra kickstartertandhjulet, og til månetandhjulet. Min erfaring at, smørrelse er mindre vigtig, bare det sidder ordentlig sammen.

4. Teoretisk er det ligemeget, men det giver jo så den føromtalte slør. som er ødelæggende for din kickstarter.

Hvordan kører motoren, når den er startet?

Mit forslag ville være, at spørge en der ved noget om det (evt. en perlegrus mekaniker, med erfaring for 4-takts scootermotorer), og få det lavet ordentligt. Jeg har selv haft en sådan scooter, der har kørt 23.xxx, inden jeg solgte den.

Køber havde den til 31.xxx, og så blev den stjålet af nogle sjakaler.

Det jeg forsøger at sige er, at selvom det måske koster dig 15-2000 at få den lavet, så har du en langt mere stabil og økonomisk scooter, end nogen anden scooter jeg har haft - og tro mig, jeg har haft MANGE.

Du skal være velkommen til at spørge mere ind, så skal jeg svare så godt jeg kan.

Held og lykke med det.
Adam

#22

Gæst
12-08-2017 10:59
Hvis den har svært ved at starte, og får benzin + gnist. Så kunne det tyde på at den måske mangler kompression.

Tjek at dine ventiler er indstillet korrekt, da det nemt kan gøre det.

Er der sod opbygning på tændrør og i udstødnings porten. Så er det tegn på at cylinder / stempelringe er slidt. Ses typisk sammen med et stort olie forbrug.

Begge dele giver en svag kompression, som gør det meget svært at få motoren i gang.
Giga Nørd
12-08-2017 11:45
#22 Ligenu starter den slet ikke da den er skilt ad. Fandt lige pludselig mange andre ting som også var i vejen. Så skal jeg have den til at kører (ordentligt, stabilt og længe) , kommer det til at koste mellem 3500 og 5000 -.-"

#21 Svare lige på din besked når jeg har lidt bedre tid :-D
JPS

#24

Gæst
12-08-2017 22:31

Hej, jeg har selv 3 Kymco'er. Jeg er sikker på at jeg kan hjælpe dig.
Kig her: http://www.billig-scooter.dk/forum-...
Så skal vi nok få fixet den.

Hilsen Jens-Peter
Giga Nørd
12-08-2017 22:49
#24 Tak for link.


Men tror nu godt jeg nogenlunde ved ved der skal til for at få den til at kører igen. Og ved bare ikke lige om jeg vil ofre den sum penge der skal til, i forhold til at købe en helt ny. Den kommer nok til at stå mig i 7-8000 når den er klar. Lægger jeg så 3-4000 ville jeg f. Eksempelvis kunne købe en PGO Hot50.

Men kigger lige derinde i morgen når jeg har fri, og får lavet en tråd :-D
Bruger påkrævet
En bruger er påkrævet for at oprette svar på Hardwareonline.dk
Du kan oprette en bruger her eller logge ind her

Log ind for at få flere funktioner