Ånden som forummet bygger på
Forummet skal være gratis og brugervenligt. Der skal være plads til alle uanset erfaring og alder. Brugerne (både registrerede brugere og gæster) skal have lov til at skrive deres mening - så længe den er saglig, begrundet og overholder retningslinjerne.
Brugerne skal optræde høfligt og respektere hinanden. Vores retningslinjer skal følges og brugerne skal til hver en tid respektere henstillinger fra moderatorer og administratorer. Kan brugerne overholde disse regler er de velkomne på vores site og til at blive en del af communitiet.
HardwareOnline.dk er en privatejet side. Administrationen forbeholder sig retten til at fjerne/censurere uønsket indhold samt nægte brugere/gæster der ikke overholder retningslinjer og henstillinger fra administrationen.
Det er den enkelte brugers ansvar at holde sig opdateret med vores retningslinier, som kan ændres uden varsel. Oftest vil det dog blive varslet i en tråd oprettet til formålet. Såfremt du ikke kan anerkende vores betingelser for brug af forum, beder vi dig forlade siden.
Vigtige informationer om privatlivets fred
Ophavsret
Alle indlæg du skriver har du den fulde ophavsret til og du er berettiget til at videreformidle dine indlæg alle steder det skulle passe dig. Du giver samtidig HardwareOnline.dk fuld og ubegrænset råderet over alt indhold du producerer. HardwareOnline.dk kan frit bruge og videreformidle alt indhold du producerer. Råderetten er tidsubegrænset og kan benyttes på HardwareOnline.dk eller tilknyttede / afledte sider.
Brugernavnet
Dit brugernavn er personligt og en del af din personlige identitet på HardwareOnline.dk. Det er derfor besluttet at du ikke kan slette dit brugernavn da andre brugere så kunne overtage din online identitet. Du bør derfor nøje overveje om det brugernavn du vil oprette dig med har nogen har nogen reel tilknytning til din rigtige identitet. Vil du mod forventning forlade sitet igen kan du ændre alle dine oplysninger til forkerte oplysninger blot du skriver at du ikke bruger profilen mere under beskrivelse.
Cookiepolitik
Vores Cookiepolitik er beskrevet på sin egen side, som kan findes her eller i bunden af siden.
Retningslinjer for brug af HardwareOnline.dk's forum
HardwareOnline.dk's Forum bliver kørt efter en række regler og bestemmelser, for at sikre brugerne fyldestgørende svar samt opretholde en saglig tone. Regler og bestemmelser skal overholdes af forummets brugere.
Index/Indholdsfortegnelse skal være her.
1.0 Crew / Administration / hvaddetendskal kaldes.
Skriv noget om de forskellige funktioner etc./Smash
1.1 Administratorer og moderatorer bestemmer.
HardwareOnline.dk's administratorer og moderatorer vurderer og afgør hvornår retningslinierne er blevet overtrådt - ikke den normale bruger. Konsekvensen kan være redigering/fjernelse af et indlæg, en kommentar eller hele tråden. Administrator kan derudover nægte vedkommendes adgang til forum fremover.
1.2 Administrator/moderators beslutning er endelig.
Administrator/moderators beslutning er som tommelfingerregel ikke til diskussion på forum. Fordi du har fået en henstilling eller slettet/redigeret en tråd/indlæg, skal resten af forummets brugere ikke trækkes ind i diskussionen om det var en korrekt beslutning eller ej. Skriv en mail til pågældende hvor du kommer med dine synspunkter i stedet. Brokketråde over administrators/moderators afgørelse skal og vil blive lukket. Klager skal henvendes til den Forumansvarlige, kontaktoplysninger findes på siden Information.
2.0 Opførsel
2.1 Udvis altid pæn opførsel.
Skriv til hver en tid med en høflig og saglig tone. Tag dig god tid til at skrive velovervejede indlæg i et pænt sprog. Husk at behandle andre som du selv gerne vil behandles. Lad dig ikke påvirke af et irriterende hardwareproblem eller en anden brugers indlæg du ikke bryder dig om. Er der en tråd eller et indlæg som du mener, bør redigeres eller fjernes, så lad være med at hidse dig op, men brug Rapporter til Admin (RTA) funktionen, som findes ud for hvert indlæg. Vi ser ikke mildere på personenen som hidser sig op og reagerer fjendtligt på et indlæg, end personen som spammer.
2.2 Sprog
HardwareOnline.dk er et dansk site rettet mod danske brugere og sproget på siden skal derfor som hovedregel være dansk. Det er tilladt at benytte andre nordiske sprog, blot skal du som bruger være opmærksom på at det for nogle kan være svært at forstå og det bør derfor holdes til et minimum.
Engelsk er kun tilladt såfremt tråd spørgsmålet er på engelsk og alle svar i tråden skal efterfølgende holdes på engelsk. Engelske tråde er kun tilladt såfremt spørgsmålet relaterer sig til danske forhold.
2.3 Hold dig til trådens emne.
Undlad at køre tråden over i en debat om noget andet end der er tiltænkt. Der kan dog opstå situationer hvor det kommer som en naturlig udvikling at tråden tager en lille drejning end der var lagt op til fra ophavsmandens side. Brug din sunde fornuft. Indlæg som er irrelevante for trådens emne vil blive betragtet som spam og skal til enhver tid undgås/ignoreres. Registrerede brugere og gæstebrugere der gentagne gange skriver off topic eller irrelevant, useriøst indhold vil blive nægtet adgang til forum af administrator.
2.4 Personlige angreb er ikke velkomne.
Kritisér idéer og ikke personer. Hold hovedet koldt. Det nytter ikke noget og kalde folk, idiot, n00b og lignende. Det reflekterer mere tilbage på dig som skribent, end på personen som har skrevet et indlæg du ikke kan lide. Ingen bryder sig om at blive svinet til, heller ikke dig selv. Truende, nedsættende eller anden uacceptabel opførsel skal rapporteres til en administrator eller moderator.
2.5 Det er ikke et kontaktforum.
Hvis du skal i kontakt med et firma, en person på HOL.dk eller lignende, så lad venligst være med at bruge HardwareOnline.dk som mellemled. De fleste brugere har deres E-mail adresse stående under deres profil. Det samme gælder for firmaer. Skriv direkte til dem og hold HardwareOnline.dk udenfor. Det er ikke tilladt at oprette en tråd grundet personlige uoverensstemmelser med en anden bruger. Det er et privat anliggende og bør håndteres ligeledes.
2.6 Caps Lock er unødvendigt.
At skrive med STORE BOGSTAVER anses for at råbe i et online forum. Det er ikke særlig venligt at blive brølet ind i ansigtet, når man ønsker hjælp eller bare gerne vil hjælpe en anden forumbruger. Det er muligt at Caps Lock-tasten sidder fast på tastaturet du sidder ved, men hvordan skulle vi dog vide det? Ønsker du at understrege noget, så markér enkelte ord med "fed" - ikke længere sætninger.
2.7 Brug hensigtsmæssig tegnsætning.
Overdrevent brug af "!", "." og "?" hjælper dig ikke. Der er ingen grund til at lave et indlæg med en titel der har en større mængde interpunktionstegn efter sig. Endvidere er det et irritationsmoment i øjnene på de personer, der dagligt besøger HardwareOnline.dk's Forum. Vi anser det for god Forum etikette, at du holder dig fra fristelsen til overdrevent brug af nævnte tegn. Brug tegnsætning med omhu og omtanke, og ikke efter hver sætning. Det er endvidere ikke muligt at bruge nogen form for HTML i overskrifter og indlæg.
2.8 Ingen spam, Tak!
Lad være med at skrive indlæg for at ophidse folk. Forummet er ikke et realtime chat-sted, ej heller Hyggekrogen. Indlæg der ikke bidrager til tråden kan også opfattes som spam. Eksempler på dette kan være "jeg er med på en lytter", "LOL" osv. Overdreven reklame for andre hjemmesider vil også blive betragtet som spam og er derfor også omfattet af ovenstående regel.
2.8.1 Opning/bumpning
Skal skrives. Forklar hvad det er.
1 gang om dagen, maks. 3 intetsigende/oppende indlæg i træk - alt udover det tolkes som spam.
2.9 Ingen reklame.
At oprette en tråd, der kun giver anledning til reklame er ikke velset på vores forum. Dette forum er tænkt på at hjælpe folk, og det skal der for ikke bruges til kommercielle formål. Hvis du har skrevet en test eller artikel, som du gerne, vil dele med andre se så skriv til [email protected]. Brug følgende adresse hvis du ønsker at reklamere på HardwareOnline.dk: [email protected].
Skal der tilføjes noget om link-bait, youtube.promovering etc?
2.9.1 Referrer-links. Nej tak, forklar hvordan det kan gøres (Link uden referrer + skriv koden og hvad folk skal gøre) /Smash.
2.10 Forhandlere og distributører.
Vores forum er ikke nogen opslagstavle for forhandlere og distributører. Det er således ikke tilladt at komme med prisoplysninger og produktinformationer medmindre forhandleren/distributøren direkte bliver spurgt herom. Det er ej heller meningen at vores forum skal bruges til at supportere forhandlernes kunder. Hvis en forhandler/distributør bliver spurgt om noget konkret er det tilladt at svare. Længerevarende diskussioner/supportopgaver som ikke har generel relevans for vores brugere bør afklares pr e-mail eller anden vis. Såfremt vi vurderer at ovenstående regler brydes vil vi uden yderligere varsel lukke tråden eller slette indlæg.
2.11 Ens regler for alle.
Det kan meget vel være at din computer ikke vil boote eller andet, men at du er i den situation gør dig ikke til noget specielt og derfor skal du ikke forsøge at påkalde dig opmærksomhed på den baggrund. Du skal nok få opmærksomhed, men det bliver ikke den slags opmærksomhed du havde tænkt dig.
2.12 Ingen telefonnumre eller adresser.
For at beskytte dig selv og andre brugere mod personer med uhæderlige intentioner, beder vi brugerne om ikke at skrive adresser, telefonnumre og lignende oplysninger på forummet. Disse kontaktoplysninger skal udveksles pr. email. Kontaktoplysninger til Skype, Facebook mm. er dog tilladt.
3.0 HardwareOnline.dk's holdning til: (skal omdøbes /Smash)
3.1 Pornografisk og racistisk indhold mv. er ikke tilladt.
Vi tillader ikke links til stærkt skadeligt, uanstændigt, pornografisk, ærekrænkende, racistisk, voldeligt, fornærmende, chikanerende, uetisk eller på anden vis diskriminerende eller stødende indhold. Lovlige billeder af "anstændige" babes/modeller er dog tilladt. Vi har allesammen et ansvar for ikke at udsætte mindreårige for voksent materiale.
3.2 Piratkopieret materiale - ingen adgang!
Vi vil ikke være med til at fremme eller distribuere ulovlige kopier af ophavsretbeskyttet materiale. Derfor tillader vi ikke forespørgsler på, omtale af, links til eller opfordringer til brug af piratkopieret materiale beskyttet af ophavsretsloven. Herunder ulovlige mp3-filer, film, undertekster, spil, programmer mv. Selvom et format/program ikke nævnt her, er det selvfølgelig også omfattet af ovenstående regel.
3.3 HardwareOnline.dk's holdning til P2P-programmer.
Vi tillader ikke hjælp til opsætning af, forespørgsler på, omtale af, links til eller opfordringer til brug af Peer to Peer-programmer. Meget vel er disse programmer lovlige og kan bruges til lovlige formål, men langt de færreste gør det. Erfaringer har vist at tråde om dette emne hurtigt vendes til noget ulovligt.
4.0 Korrekt brug af forum.
4.1 Dette er et forum ikke en chat!
Ej heller en samtale over Skype eller SMS. Det forventes at brugerne kender til basal net-etikette og tilstræber sig at skrive saglige, indholdsrige indlæg med relevans for trådens emne. Brug af "1337-sprog" er ikke velset. Det er barnligt og belastende at se på. Korte svar som nice, cool, LOL, OMG osv. Kan være okay til tider, men tegner der sig et mønster, hvor samme bruger ikke evner at skrive andet end disse "fyldindlæg", vil det få konsekvenser.
4.2 Når emnet har været oppe tidligere.
Det hænder regelmæssigt at et emne eller spørgsmål har været oppe og vende tidligere. Dette kunne givetvis være undgået, hvis ophavsmanden til tråden havde benyttet søgefunktionen. Derfor er det ikke en lejlighed for andre forumbrugere til at gøre opmærksom på det i hånlige vendinger. Post et link til en tidligere tråd eller forlad tråden.
4.3 Der findes ikke dumme spørgsmål.
Ligegyldigt hvor indlysende et spørgsmål kan være i dine øjne, har ophavsmanden til tråden lov til at spørge. Noget der er simpelt for dig kan nemt være kompliceret for en anden. Ved direkte tåbelige emner og spørgsmål skal crewet nok tage stilling til trådens berretigelse.
4.4 Link ikke kun til søgemaskiner.
Undgå korte svar såsom "Søg på Google!" og lignende der hverken hjælper eller biddrager til den spørgende. Det sidestilles med spam og vi gider ikke se på det. Det er meget ubehageligt for nye brugere at få et sådan svar smidt i hovedet. Mange brugere skelner ikke mellem nye tilkommende brugere og brugere som har været på HardwareOnline.dk's forum i længere tid. Søg eventuelt selv på Google og post dine resultater i tråden og forklar hvorledes du er kommet frem til dem.
4.5 Korrekt brug af "Anden computer snak" .
(Kategorien skal nok omdøbes og flyttes væk fra off-topic /Smash).
4.5.1 Formål med Anden computer snak.
Forumkategorien "Anden computer snak", er som navnet antyder, stedet hvor tråde omhandlende computere og hardware som ikke passer ind i de andre forumkategorier skal placeres og debatteres.
4.5.2 Hvad må debatteres her?
Her er det muligt at debattere effekter såsom mobiltelefoner, Hi-Fi, TV, bilradioer og andet elektronisk udstyr. Det er et ufravigeligt krav at der lægges op til en saglig diskussion om emnet. Tråde der ikke falder indenfor disse krav eller ikke lægger op til debat skal placeres i "Hyggekrogen" eller holdes væk.
4.5.3 Samme forumregler er gældende.
I "Anden computer snak" gælder de samme retningslinier som på resten af forummet. Administrator/moderator vurderer om en tråd eller et emne er sagligt nok eller lægger tilstrækkeligt op til debat. Er dette ikke tilfældet, vil tråden blive lukket eller slettet. Denne beslutning vil ikke være til debat på forummet. Læs også (Punkt 1.11).
4.6 Korrekt brug af "Hyggekrogen".
4.6.1Formål med Hyggekrogen.
Hyggekrogen er et tilbud til vores brugere hvor de har mulighed for at debatterer emner på tværs af deres fælles interesse, hardware og computere. Her er det muligt at debattere aktuelle begivenheder, oprette en afstemning, smide en personlig/sjov historie ind eller et link til et sjovt billede samt andet som ikke hører ind under nogle af de andre kategorier. Men vigtigst af alt. Folk har i denne forumkategori mulighed for at lære hinanden bedre at kende - til stor gavn for communitiet.
Det primære mål med HardwareOnline.dk's forum er debat om computerrelaterede emner og langt størstedelen af forummets brugere benytter det af denne grund. Derfor anbefaler vi at du vælger denne forumkategori fra under din brugerprofil, grundet det noget blandede indhold som kan forekomme her. Bemærk at forumrangen ikke tæller i denne kategori.
4.6.2 Samme forumregler er gældende.
I Hyggekrogen gælder de samme retningslinier som på resten af forummet. Administrator/moderator vurderer om en tråd eller et emne er sagligt nok eller lægger tilstrækkeligt op til debat. Er dette ikke tilfældet, vil tråden blive lukket eller slettet. Denne beslutning vil ikke være til debat på forummet. Læs også (Punkt 1.11).
Der kan fra tid til anden forekomme debatter om følelsesladede emner i Hyggekrogen. Her vil vi gerne understrege at der bliver slået hårdt ned på spam, personangreb og andet upassende indhold som ikke hører nogen steder henne. Vi er på Internettet og kan ikke gardere os imod en klaphat som ser sit snit til at provokere eller på anden måde skabe røre i andedammen.
Vi ser ikke mildere på personen der spammer eller den/dem som reagerer fjendligt på et stødende indlæg. Derfor kan det ske at en række indlæg er fjernet i en tråd, enten fordi det enkelte indlæg var upassende/off-topic eller var en reaktion på et andet indlæg med upassende indhold. Vi ser derfor gerne at folk forholder sig til det oprindelige emne og ikke kommenterer eller spørger til hvorfor et indlæg kan være slettet.
4.6.3 Aktuelle begivenheder.
Det er tilladt at oprette tråde om aktuelle begivenheder, nationale som internationale, i Hyggekrogen. Det kan eksempelvis være en koncert eller indenfor sport - en fodboldkamp eller et cykel/Formel1-løb. Det er desuden tilladt at debattere samfundsrelaterede og sågar storpolitiske emner. En velovervejet overskrift og en seriøs, informativ indledning vil lægge op til svar af samme salgs.
Men undersøg først om der allerede eksisterer en tråd om et pågældende emne før du opretter en tråd. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt at der kører flere tråde omhandlende samme emne. I tilfælde af dubletter (dobbelttråde) bør mere opmærksomme forumbrugere, på høflig vis, henvise til tidligere tråd(e), så vil administrator/moderator lukke eller slette de overflødige baseret på skøn.
4.6.4 Formålsløse tråde og emner.
Vi opfordrer folk til at holde et nogenlunde seriøst niveau selvom det er Hyggekrogen. Dvs. tråde samt indlæg skal have et reelt formål og en vis relevans for andre brugere. Med det menes at egoistisk søgen efter opmærksomhed ikke vil blive accepteret. Det kunne være tråde som "hvor stort er dit lem?", "min hjerne er grød" og andre emner der ikke tjener andet formål end at gøre opmærksom på sig selv. Links til sjove tests eller andre sider der kan give noget underholdning er naturligvis tilladt - så længe de ikke er stærkt stødende eller falder ind under vores øvrige retningslinier.