• Forum
      /  
    Hjemmebiograf
      /  
    TV / Fladskærme
  • 04-05-2016 · 08:37 2023 visninger 3 svar
  • Denne tråd er over 6 måneder gammel

    Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

  • Hjælp mht. intet signal til tv-kanaler

    Af Funny Man Semibruger
Hej alle.

Jeg har for nylig købt et nyt fladskærmstv, nærmere bestemtet Philips 32PFT5500/12 (hvis det skulle hjælpe). Jeg har Yousee, og bor i
opgang.

Jeg har imidlertid fået et problem med mit tv, som jeg imangel af bedre håber, I kan hjælpe mig med at sige hvad skyldes. Før jeg købte
mit nuværende tv, havde jeg et gammelt, ”tykt” tv, men skiftede, fordi der blev
lukket for det analoge tv-signal, så jeg fra 9. februar i år ikke længere kunne
se nogen kanaler. Med det nye kunne jeg nu se de digitale kanaler, og altså
alle de, jeg tidligere havde haft, samt en del flere.

Imidlertid har jeg tidligere været ude for, at tv’etpludselig kun ville vise dr 1 og dr 2, selvom alle de andre kanaler tidligere
havde virket (og det uden, at jeg mener at have ændret noget i tv’ets
indstillinger). Dette var tilfældet i måske en uges tid, så virkede de andre
kanaler pludselig igen. Nu er det imidlertid sket igen, og jeg har ikke kunnet
se andet end dr 1 og dr 2 de sidste måske 3-4 uger. De andre kanaler flimrer
ikke eller noget, der er bare sort skærm med et lille skilt, der siger ”intet
signal.” Jeg har prøvet at geninstallere kanalerne mange gange, men det gør
ingen forskel. Måske går det i sig selv igen ligesom sidst, men det er jo under
alle omstændigheder træls, når man ikke kan regne med, at tv’et kan det, det
skal. Så håber nogen af jer kunne have en ide om, hvad problemerne kunne
skyldes, og hvad jeg kunne gøre for at ændre det.

På forhånd tak :-)

Guru
04-05-2016 09:04
Prøv at lave en ny fuld søgning.
Pakke info/signal er det fra antennestik af? måske det kabel du bruger ikke er så godt nok skærmet, der er nogle kabel som bliver anbefalet til yousee.
Elitebruger
04-05-2016 10:14
Denne her "guide" kan nok hjælpe dig - hvis du ellers har mod til at rode med kablerne.
http://www.tv-pakke.dk/730/spar-you.../

Så finder du i hvert fald ud af om det er signalet det er for svagt :-)

Derefter kan du så vurdere om det er et kabel, yousee eller en forstærker du skal have fat i...

Elitebruger
04-05-2016 10:18
1. Du kan have et dårligt antennekabel, måske med et skarpt knæk der har ødelagt skærmen i kablet. Hvis du bare har et antennestik i væggen og et kabel derfra til TV'et, så tjek det kabel og prøv evt med et nyt kabel. Det koster ikke mange kroner at købe et nyt kabel i den rette længde og med støbte stik. Et gammelt kabel hvor man måske selv har monteret stik at den helt gamle type, med et plast-cover der blev klikket på, er elendige og stikket er uskærmet og derfor slet ikke egnet til digitale kanaler.

2. Nu ved jeg ikke om Yousee har slukket 100% for det analoge signal. Min egen TV udbyder sender stadig nogen få kanaler analogt, bl.a. DR1. Det nye TV kan sikkert skifte mellem analoge og digitale kanaler og du kan ved et uheld være kommet til at skifte over til analoge tuner og ser derfor kun de få kanaler der er tilbage. Der er sikkert en knap på remoten til at skifte mellem inputs (analog/digital)
Bruger påkrævet
En bruger er påkrævet for at oprette svar på Hardwareonline.dk
Du kan oprette en bruger her eller logge ind her

Log ind for at få flere funktioner